+45 59 18 44 00
Sorry, your browser does not support inline SVG.

Om os

Fredslund EL & AUTOMATION er autoriseret el-installatør med base tæt på Holbæk. Herfra hjælper vi virksomheder, skoler og private i lokalområdet med alle typer af el-installationer. Det har vi gjort siden 1997.

Det lyder som hundredvis af andre el-installatører. Men på ét punkt er vi anderledes end de fleste.

Vi er nemlig også specialister i maskinfremstilling og automatisering af industrielle produktionsprocesser – og løser opgaver for kunder i både Danmark, Norge og Sverige. Bl.a. via forskellige maskinagenter, vi samarbejder med.

Og det er en fordel for dig. For det betyder, at vi går ekstra grundigt til værks – og at du altid er sikret den mest effektive løsning, uanset hvor kompleks din opgave er.

Hvem møder du?

Vi er et lille team af erfarne fagfolk, der sætter en ære i at levere installationer, maskiner, service og rådgivning af allerbedste kvalitet til vores kunder. Hos os møder du udelukkende ærlige folk, der altid har fokus på at tilføre mest mulig værdi til dig og din opgave.